Forældre barn

Info

Alder: 1 - 3 år, med forældre

Forældre barn gymnastik har fokus på barnets motoriske udvikling. Hertil er forældrenes rolle at være sit barns hjælper. Den voksne deltager i træningen og hjælper sit eget barn under vejledning af instruktøren på holdet. 

Der vil blive lavet gymnastik på både gulv og redskaber. Der vil blive bygget redskabsbaner, hoppes på airtrack, danses, leges med bolde, faldskærm og meget mere. Med udgangspunkt i gymnastikken trænes altså barnets grundmotoriske udvikling. Her vil der blandt andet være fokus på de grovmotoriske ting så som trille, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, snore, springe osv. 

At lære nyt kræver at man øver sig - mange gange. Derfor vil nogle af aktiviteterne blive gentaget gang på gang, og den voksne kan måske synes, at det bliver ensformigt. Men børnene elsker genkendelsen og fordybelsen, og som forældre bliver vi nødt til at understøtte dem i denne lærings- og fordybelsesproces. 

Det forventes, at den voksne er omklædt i idrætstøj og deltager aktivt i timerne. Børnenes rollemodeller er den voksne og der er ikke noget bedre end når den voksne deltager og gerne hopper med op på airtracken, løber om kap, danse osv. Jo mere man er med, jo mere får børnene også ud af timerne. 

Så kom og vær nærværende med dit barn, til en hyggelig time gymnastik!

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Forældre barn 001
Onsdag Tid: 16:00 - 17:00
Sted: Løjthallen hal 2, gymnastik
Træner: Lars Warming /

Velkommen til sjov og aktiv gymnastik for de allermindste – sammen med mor, far eller bedsteforælder!

På dette hold er der fokus på leg, bevægelse og nærvær. Vi hopper, løber, ruller, danser og balancerer – og styrker både motorik, sanser og glæden ved at bevæge sig. Vi bruger bløde redskaber, bolde, små redskabsbaner og masser af fantasi. 

Gymnastikken foregår i trygge rammer, hvor barnet har en voksen med hele vejen. Der er ikke noget, man skal kunne – vi følger barnets tempo, og det vigtigste er at have det sjovt sammen.

Holdnummer: 001
Periode: 20.08.2025 - 16.03.2026
Tilmeldte: 0/36
Pris: 650 kr.
Tilmeld

Løjthallen hal 2/gymnastik

Onsdag
1
16.00FB 001
16.15 650.-
16.30
16.45

Hold og priser

Børn350/Kvartal Unge450/Kvartal Senior450/Kvartal Pensionist350/Kvartal
Vis oversigt